Sådan flytter du dine ting
Hjælp skal der til på den store flytte-hjemmefra-dag, og der er flere muligheder. Hvilken mulighed DU vælger når du flytter hjemmefra, afhænger af, hvor meget hjælp du kan få, hvor mange ting du skal have med, hvor store møblerne er og ikke mindst din flytte-økonomi.
En god tjeneste du sent vil glemme
Når du skal flytte hjemmefra, vil den billigste løsning helt sikkert være, at bede familie og/eller venner om hjælp. Uanset hvem der (ulønnet) hjælper dig, er det vigtigt, at der er tid til pauser med flytteøl, flyttepizza eller lign.. Det giver fornyet energi og goodwill, især hvis de tunge kasser med fx studiebøger, skal op på 5. sal uden elevator… For flyttehænder skal der til…
Transporten af dine ting
Du skal vurdere hvor mange ting du skal have med, når du skal flytte hjemmefra. Har du en seng, et par kasser og nogle sække, kan en trailer måske være nok. Hos Freetailer.dk kan du låne en lukket trailer HELT GRATIS. Hvis du vil reservere, så du er sikker på at der rent faktisk er en trailer til dig, koster det 29 kr.
Har du mere større ting/møbler der skal med, når du skal flytte hjemmefra, kan det være en fordel at leje en lille varevogn/lastvogn. Vær opmærksom på hvad der er med i prisen. (Forsikring, benzin, lejeperiode, depositum, antal kørere m.m.).
Få hjælp af et flyttefirma
Når du skal flytte hjemmefra, behøver et flyttefirma ikke være den dyre løsning. Det kan være relevant, hvis du skal flytte langt, og turen frem og tilbage mellem barndomshjemmet og dit nye hjem tager timer. Tjek internettet for løsninger i den by du bor i, eller den by du skal flytte til. Der er firmaer der har gode tilbud, hvis de har en flytning “den modsatte vej” end den vej du skal flytte. Vær opmærksom på hvordan flyttefirmaernes pris er sammensat (mængden af møbler/ting, flytte-afstand, antal flyttemænd m.m.) På flere hjemmesider kan man også indhente flere tilbud og vælge den bedste/billigste løsning. Hos de fleste flyttefirmaer kan du også betale dig fra, at få pakket dine ting ned.
Slut flyttedagen med at invitere til indflytterfest
Der kan også lokkes med en indflytterfest, når du er kommet helt på plads, og gerne vil vise dit nyindrettede hjem frem. Det vil de færreste sige nej tak til…
Nyttig info
Indhent 3 flyttetilbud hos flyttetilbud.dk