Økonomien når i bor flere sammen
Hvis i skal bo flere sammen, når du flytter hjemmefra, vil nogle regninger være fælles og skal deles, mens andre ikke skal deles. Husleje og el-, vand- og varmeforbrug er ofte udgifter i skal deles om, og der kan være flere endnu. Ud over de udgifter der kan deles, har i hver især også udgifter til forsikringer, mobilabonnementer, buskort m.m. Økonomien når i bor flere sammen, er vigtig for DIG, så din plan om at flytte hjemmefra kommer til at leve op til dine drømme.
Få økonomisk overblik INDEN i flytter samme
Det er et must, at i får et overblik over fællesudgifter og personlige udgifter inden i flytter sammen. Det er forudsætningen for, at i hver især har en chance for at danne jer et økonomisk overblik, og at du ved, om planen om at flytte hjemmefra overhovedet er økonomisk realistisk.
Hvor mange penge der hver måned tikker ind på din og de andres/den andens konto, er ikke nødvendigvis det samme beløb. Og hvor mange penge man kan “putte i fælleskassen”, er heller ikke nødvendigvis det samme. Snak også om det, inden det bliver et muligt problem. Det er klart det nemmeste at være på forkant.
Hvilke udgifter vil i dele, og hvordan?
Hvis du skal bo sammen med andre når du flytter hjemmefra, skal i gøre jer overvejelser, om i vil have fælles mad- og husholdningsbudget, internetopkobling osv. Nogle fællesudgifter kan på nogle punkter nemt deles 50/50, andre kan skabe uenigheder fordi de ændrer sig. Hvem bruger mest vaskepulver? Hvem spiser mest mad? Hvem streamer flest film, hvem byder oftest venner på aftensmad betalt af “fælles-madkassen” osv.
Når det er på plads, skal i også være enige om, hvordan i betaler fællesudgifterne. Husk, at selvom i er de bedste venner eller mest forelskede kærestepar, kan penge skabe problemer, hvis i ikke deler ansvaret. Forestil dig, at f.eks. huslejen betales fra din konto og din roomie en måned ikke har penge til at betale? Bliver huslejen så dit problem, eller…?
Det vigtigste er at have styr på skejserne, for et venskab og en fælles boligdrøm kan hurtigt gå i vasken, hvis økonomien ikke “holder”. Uanset hvordan jeres fælles økonomi bliver, har den indflydelse på DIN økonomi.
Eksempler på “fælles-budgetter”
På raadtilpenge.dk kan du se eksempler på budgetter hos unge der flytter hjemmefra.
Læs mere om budget:
Budgetkonto – Hvad? Hvorfor? Hvordan?