Fortæl at du flytter
Her er et overblik over dem du skal huske at fortælle at du flytter (også kaldet “melde flytning til”), og dermed oplyse om din nye adresse, når du flytter hjemmefra. Fortæl at du flytter hurtigst muligt, så du ikke går glip af post. Vær opmærksom på, at nedenstående liste for dig kan være længere eller kortere.
- Kommunen (den kommune du flytter til) Log på borger.dk.
- Bank
- Pensionselskab
- Forsikringer
- Arbejdsgiver
- Uddannelsesinstitution
- Fritidsaktiviteter
- Tandlæge
- Abonnementer (aviser, internet, mobil, UNICEF, fitness m.m.)
- Statens uddannelsesstøtte (SU)
- Dine kommende forsyningsselskaber (vand, varme, el og gas). Nogle forsyningsselskaber skal have besked senest 5 dage efter indflytning
- Har du børn: Vuggestue, børnehave m.m.
Nyttig info
Læs mere om skift af læge, hvis du flytter til en anden kommune. Vær opmærksom på at der er regler for hvor mange kilometer du må have til din læge, og regler for flytning til ny kommune. Tjek det INDEN du melder flytning på borger.dk
Det blå sygesikringskort (bruges til rejser i udlandet): Hvis du flytter til en ny adresse i samme land, kan du stadig bruge dit nuværende EU-sygesikringskort, da din adresse ikke stå på kortet. Du behøver derfor ikke give besked om flytning, medmindre du flytter til et andet land.