Dine udgifter når du flytter hjemmefra
Dine udgifter når du flytter hjemmefra kommer til at variere mellem månedlige, kvartalsmæssige, halvårlige og årlige betalinger. Det er derfor umuligt at vide, hvor mange penge du skal bruge de enkelte måneder til alle disse skiftende udgifter.
For at få et overblik over, hvor mange penge du skal bruge fremover, skal du vide, hvor meget dine gennemsnitlige udgifter er hver måned. Hermed får du også et overblik over, om du overhovedet har råd til at flytte hjemmefra.
Gratis og overskuelig overblik over din økonomi
For at få det store overblik over din økonomi, er et budgetark, hvor du kan indtaste indtægter og udgifter en stor hjælp. Hos Rådtilpenge.dk finder du et gratis budgetark, som er lige til at taste DINE udgifter og indtægter ind i. Hvis dette ikke er en god metode for dig, så find en anden metode eller et skema der giver mening for dig, så du hele tiden har et godt overblik, og som er nemt at ændre i, når dine udgiftende ændrer sig. På den måde er du altid på forkant med din økonomi.
Mulige engangsudgifter i forbindelse med flytningen:
- Depositum
- Flytningen (billeje, køb af flyttekasser, flytteøl, indflytterfest….)
- Istandsættelse af boligen
- Oprettelse af internetadgang
Månedlige, kvartalsmæssige og årlige udgifter:
- Husleje
- El
- Vand
- Varme
- Indboforsikring
- Ulykkeforsikring
- Sundhedsforsikring
- Streaming tjenester
- Mobilabonnement
- Internet
- Sport
- Transport
- Fagforening
- A-kasse
- Lån
- Pension
- Gas
- Vaskeri
- Kontaktlinser
- Medicin
- Tandlæge
Er du kommende boligejer skal du også tænke på følgende udgifter:
- Ejendomsskat
- Boliglån
- Husforsikring
- Ejerforening
- Skrald/renovation
Er du bilejer skal du også tænke på følgende udgifter:
- Bilforsikring
- Benzin/diesel
- Grøn ejerafgift
- Vejhjælp
- Udgifter til reparationer, dækskifte, service, lån m.m.
Er du forælder, skal du også tænke på følgende udgifter til dit barn / dine børn:
- Ulykkeforsikring
- Institution
- Udgifter til tøj/sko
Overblik over dine mad og andre husholdningsindkøb
En nem måde at få overblik over mad- og husholdningsbudgettet på, er at bruge appen Spiir. Den er gratis at bruge, og bruges ved at tilknytte din konto (eller flere konto) fra din nuværende bank. Herefter kategoriserer du dine indkøb, og får efterhånden et overblik over, hvor mange penge du bruger på mad, vaskepulver, dåseøl, toiletpapir osv. osv. Samtidig får du måske en idé om, hvad det koster at købe discount eller ikke discount.
Overblik over alle dine andre udgifter
Det samme vil være fordelagtigt at gøre med alle de andre udgifter vi alle har, men som ikke indgår i de faste regninger, der betales via budgetkontoen, eller som indgår i mad- og husholdningsbudgettet. Alle disse andre indkøb kan du ligeledes kategorisere i appen Spiir.
Det er udgifter til biografture, taxa, makeup, koncerter, tøj, tandlæge, frisør, cigaretter, kioskbesøg, blomster, internetcafé, coffeshops, sko, gaver, byture, studierelaterede ting (bøger, computer, printer m.m.) og alt det andet…
Læs mere om økonomi og budgetter her:
Budgetkonto – Hvad? hvorfor? Hvordan?